Når skoletasken er købt skal der også købes et godt og holdbart penalhus til skolestart. Det er vigtigt at barnet for et nemt og overskueligt penalhus, som indeholder de gode og enkle skriveredskaber til brug i timerne.
1. Barnets første penalhus skal især være overskueligt. Ikke for stort, ikke for tungt og uden overflødige ting, der fylder og forvirrer. Modellen, hvor tingene holdes på plads med elastikbånd, er god til mindre børn. Det giver bedre overblik end udgaven, hvor alt ligger hulter til bulter.
2. To-tre blyanter er nok. De tre- og sekskantede blyanter er bedre end runde, for de giver et bedre greb og gør det lettere at holde rigtigt. Tykke er bedre end tynde, hvis finmotorikken er usikker. Stifterne bør ikke være for hårde, for børn trykker typisk hårdt, og så går papiret let i stykker.
3. Vælg farveblyanter af god kvalitet. De benyttes meget, da tusser let farver igennem hæfter og arbejdsbøger. Også her er kantede, tykke udgaver bedre end runde og tynde. Rød, gul, grøn, blå, brun og sort er i princippet nok, men et større antal er o.k.
4. Dertil viskelæder, der virker godt og er så stort og stabilt, at det er let at holde på. En blyantspidser med huller, der passer til blyanternes tykkelse. En lineal i håndterbar størrelse – cirka 15 cm er fint.
5. Supplerende indhold: Trekantlineal og vinkelmålere er unødvendige på dette alderstrin, men kan være sjove, når man tegner, og de vejer ikke meget. Kuglepen bruges sjældent, men en enkelt er o.k. i penalhuset. Det samme er en stiftblyant, hvis barnet har en god finmotorik og kan håndtere stiftblyanten.
6. Unødvendigt indhold: Tusser har stor appel til børn, men de fylder/vejer og er svære at få på plads i elastikholderne. Det er bedre at have en pakke ved siden af, som tages frem, når der skal tegnes. Saks og limstift er også unødvendig. I skolen er der som regel klassesæt af god kvalitet.
7. Skoletasken må ikke være tung at bære, så størst er ikke bedst. Et tungt penalhus ryger desuden oftere på gulvet end et let, og det giver knækkede stifter i blyanter og farveblyanter. Tjek jævnligt indholdet sammen med barnet – blyanter holder ikke evigt, og børn glemmer let at fortælle, hvis de mangler noget.
1. Barnets første penalhus skal især være overskueligt. Ikke for stort, ikke for tungt og uden overflødige ting, der fylder og forvirrer. Modellen, hvor tingene holdes på plads med elastikbånd, er god til mindre børn. Det giver bedre overblik end udgaven, hvor alt ligger hulter til bulter.
2. To-tre blyanter er nok. De tre- og sekskantede blyanter er bedre end runde, for de giver et bedre greb og gør det lettere at holde rigtigt. Tykke er bedre end tynde, hvis finmotorikken er usikker. Stifterne bør ikke være for hårde, for børn trykker typisk hårdt, og så går papiret let i stykker.
3. Vælg farveblyanter af god kvalitet. De benyttes meget, da tusser let farver igennem hæfter og arbejdsbøger. Også her er kantede, tykke udgaver bedre end runde og tynde. Rød, gul, grøn, blå, brun og sort er i princippet nok, men et større antal er o.k.
4. Dertil viskelæder, der virker godt og er så stort og stabilt, at det er let at holde på. En blyantspidser med huller, der passer til blyanternes tykkelse. En lineal i håndterbar størrelse – cirka 15 cm er fint.
5. Supplerende indhold: Trekantlineal og vinkelmålere er unødvendige på dette alderstrin, men kan være sjove, når man tegner, og de vejer ikke meget. Kuglepen bruges sjældent, men en enkelt er o.k. i penalhuset. Det samme er en stiftblyant, hvis barnet har en god finmotorik og kan håndtere stiftblyanten.
6. Unødvendigt indhold: Tusser har stor appel til børn, men de fylder/vejer og er svære at få på plads i elastikholderne. Det er bedre at have en pakke ved siden af, som tages frem, når der skal tegnes. Saks og limstift er også unødvendig. I skolen er der som regel klassesæt af god kvalitet.
7. Skoletasken må ikke være tung at bære, så størst er ikke bedst. Et tungt penalhus ryger desuden oftere på gulvet end et let, og det giver knækkede stifter i blyanter og farveblyanter. Tjek jævnligt indholdet sammen med barnet – blyanter holder ikke evigt, og børn glemmer let at fortælle, hvis de mangler noget.
